Skizofrenia

Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som medfører hallucinationer, vrangforestillinger samt alvorlige forstyrrelser af tankerne og følelseslivet.

29. november 2010

Skizofreni er en psykisk sygdom, der giver ændringer i en persons tanker og adfærd. En skizofren person kan i perioder være ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Sygdommen starter typisk i 15-30 års alderen, og mænd bliver ramt noget hyppigere end kvinder.

Skizofreni skyldes både arv og miljø

Den præcise årsag til at nogle udvikler skizofreni er ukendt.

Generne spiller en afgørende rolle for, hvor stor en risiko man har for at udvikle skizofreni, men sygdommen udløses som regel først ved ydre påvirkninger, som for eksempel social og psykisk overlast eller stofmisbrug.

Læs om nyere forskning inden for årsagen til skizofreni.

Symptomer på skizofreni

Skizofreni kan komme til udtryk ved mange forskellige symptomer.

  • Man trækker sig ind i sig selv og isolerer sig fra familie og venner

  • Man bliver skødesløs med personlig hygiejne

  • Man mister interessen for dagligdags opgaver som job eller uddannelse

  • Søvnforstyrrelser og andre forandringer i følelseslivet.

  • Hallucinationer (i form af stemmer, lugte, smag eller berøring).

  • Vrangforestillinger, undertiden bizarre og hyppigt forfølgelsesprægede

Hjernen fungerer anderledes hos skizofrene

Flere undersøgelser har vist, at hjernen hos skizofrene patienter tilsyneladende er opbygget og fungerer anderledes end hos raske personer. I en stor undersøgelse fra 2008 brugte Andreas Meyer-Lindenberg fra Zentralinstitut für Seelische Gesundheit i Mannheim, Tyskland, MRI-skanning til at måle størrelsen af hjerneregioner på ca. 500 personer, hvoraf halvdelen led af skizofreni.

Resultaterne viste, at hippocampus (som er involveret i hukommelsen) samt flere områder af hjernebarkens grå substans var mindre hos de skizofrene patienter, mens en række regioner i hjernens indre var større. Disse regioner kaldes corpus striatum.

Områderne har betydning for følelser og bevægelser og er vigtige forbindelsesled for kommunikationen mellem andre regioner. Det tyder på, at hjernens kommunikationsveje er unormale i den skizofrene hjerne.

Skizofreni Brain

Færre nervebaner forbinder centrene

Ian Ellison-Wright og Ed Bullmore fra University of Cambridge i England analyserede i 2009 skanninger fra over 400 skizofrene patienter, hvis hjerner var blevet studeret med den avancerede DTI-skanningsteknik. Det er en særlig form for MRI-skanning, der registrerer vandmolekylernes bevægelse inden i de langstrakte nerveceller og derved gør dem synlige. På den måde kan man se, hvilke dele af hjernen, der er forbundet med hinanden.

Undersøgelsen viste, at de skizofrene patienter havde markant færre nervebaner i to områder af pande- og tindingelap. Disse områder er kritiske for kommunikationen mellem thalamus, pandelappen og cingulate gyrus samt mellem blandt andet pandelap, tindingelap og isselapperne.

Paranoid skizofreni

En variant af skizofreni er paranoid skizofreni, som ofte er præget af paranoia, forfølgelses- og vrangforestillinger.

En person med paranoid skizofreni kan have fornemmelse af, at jorden går under, mens andre har ideer om at skulle frelse verden eller rejser fra sted til sted for at undgå onde forfølgere.

Hvordan behandler man skizofreni?

Skizofreni behandles med medicin, samtaleterapi og sociale foranstaltninger, som fx jobtræning. Og selvom skizofreni kræver langvarig behandling, er der mange, der kommer sig og kan leve et normalt liv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: