Child counting

Småbørn lærer hurtigt at tælle

Forsøg viser, at børn interesserer sig for tal, allerede når de er 18 måneder gamle.

29. august 2011

Australske forskere fra University of Queensland har afsløret, hvornår småbørn begynder at vise interesse for at tælle: 15 måneder gamle børn er ligeglade, mens 18 måneder gamle børn udviser en mærkbar interesse. Det er tidligere, end man hidtil har troet.

Forskerne lod 36 babyer på hhv. 15 og 18 måneder se forskellige versioner af den samme video. I én version af videoen optrådte seks farvede fisk, og en hånd pegede skiftevis på fiskene, imens en stemme højt talte fra ét til seks. I en anden version talte stemmen stadig højt, men hånden pegede kun på to af fiskene.

Børnene på 15 måneder viste lige stor interesse for de to film, mens de 18 måneder gamle børn klart foretrak filmen, hvor der både blev peget og talt rigtigt. De største børn forstår altså princippet i at tælle, før de selv begynder at tælle højt i toårsalderen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: