Lego blocks

Helbredte blinde skal lære at se

Forsøg viser, at synssansen ikke kan kende forskel på former, bare fordi følesansen kan.

31. oktober 2011

Hvis man som blind aldrig har set fx et æble, men kun mærket dets former med fingrene, kunne man så genkende det, hvis man pludselig kunne se og så æblet foran sig?

Spørgsmålet har fascineret filosoffer i flere århundreder, men nu viser et forsøg, som indiske og amerikanske forskere har udført på otte unge indere, at svaret er nej: Man skal først lære at forstå sammenhængen mellem sete og følte former.

Forsøgspersonerne i alderen 8-16 år var født blinde med lidelser som grå stær og mat hornhinde og kunne kun akkurat ane forskel mellem lys og mørke. Ved en operation, hvor enten linsen eller hornhinden blev udskiftet, fik de synet tilbage, og under to døgn senere deltog de i forsøget.

Synet følger ikke fingrene

Her skulle de først med bind for øjnene undersøge en slags legoklods med fingrenes følesans. Så blev bindet fjernet fra øjnene, og opgaven var nu med deres øjne at skelne klodsen fra en anden klods, som havde en anden form eller flere knopper på overfladen.

Det kunne ingen af forsøgspersonerne. De gættede bogstaveligt talt i blinde, selv om de kunne se. Da forsøget derimod blev gentaget på to af dem nogle dage senere, hvor de havde vænnet sig til synssansen, svarede den ene rigtigt i 92 pct. af forsøgene, og den anden i 81 procent.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: