Korttidshukommelsen lægger beslag på vidt forskellige områder af hjernen, alt efter hvad vi husker. Det viser en undersøgelse, som Patrick Khader fra Philipps-Universität Marburg, Tyskland, har foretaget. I forsøget, der er fra 2007, blev forsøgspersonerne præsenteret for enten en rumlig figur eller en kort bogstavrække på en computerskærm i et sekund, og efter en pause på fem sekunder blev de forevist enten det samme billeder eller en variant af det.
Opgaven bestod så i, at forsøgsdeltagerne inden for to sekunder skulle afgøre, om billederne var identiske eller ej. Mens opgaven blev løst, blev forsøgspersonerne udsat for en såkaldt EEG-skanning, som er hurtig til at registrere den elektriske nerveaktivitet og derfor kan bruges til at følge med i processerne, mens de sker. EEG-målinger foregår ved hjælp af elektroder, som er monteret i en form for badehætte, som deltagerne er iført foran computerskærmen.
Når forsøgspersonerne skulle forsøge at huske de rumlige figurer, benyttede de især nakkelappen bagest i hjernen. Helt anderledes forholdt det sig imidlertid, når de huskede bogstaver. Her var det nemlig pandelappen og tindingelappen i venstre side af hjernen, der var aktive.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.