føde igennem kroppen

Hvor længe er føde om at passere igennem kroppen?

Hvor lang tid går der fx fra man drikker et glas mælk, til der kommer urin ud?

29. november 2016

Det tager et sted mellem halvandet og helt op til tre døgn for føde at passere gennem fordøjelseskanalen. Tidsrummet varierer meget efter, hvad det er, man spiser, og hvordan man måler det.

De forskellige ingredienser i et måltid følges nemlig ikke ad gennem mave-tarm-systemet, men bliver undervejs skilt ad i mange dele.

Planter er generelt noget sværere at nedbryde end kød, fordi det ofte kræver en gæringsproces i tarmen at få alle næringsstofferne ud. Derfor vil en vegetar i gennemsnit være længere tid om at fordøje sin mad end en, der mest spiser kød.

Flydende kost er lige så lang tid om at blive fordøjet som fast føde, så næringen i et glas mælk vil også være et par døgn om at komme ud igen. Men vandet i mælken optages hurtigt, og via blodet går det til nyrerne, som løbende producerer urin.

Få et godt tilbud på Illustreret Videnskab

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: