Hvor længe vil jeg leve?

Kan man på videnskabelig vis sige noget om, hvor længe man vil leve?

1. september 2009

Et menneskes levealder afhænger af en række forskellige faktorer. Igennem årene er der lavet adskillige videnskabelige undersøgelser, som har kortlagt mange af dem. En af de mest iøjnefaldende er rygning. For eksempel viser en stor britisk undersøgelse fra 2004, at rygere dør op til 10 år tidligere end andre. Det fremgår imidlertid også, at uanset hvornår man holder op med at ryge, kan man nå at begrænse skaden. Også overvægt er vigtigt. I det såkaldte Framingham Heart Study fra USA har man fulgt 3457 mennesker nøje siden 1950. Dødeligheden var lavest blandt de normalvægtige, mens de svært overvægtige i gennemsnit mistede syv leveår. Gennem de senere år er det også blevet klart, at fysisk aktivitet er vigtigt. For eksempel viser en stor opgørelse fra Australien, Australian Burden of Disease Study, at hvis man er fysisk passiv, vil de år, hvor man er rask, blive reduceret med syv procent. Tilsvarende konkluderede en dansk undersøgelse for et par år siden, at motionsløbere lever betydeligt længere end andre mennesker. Mere overraskende er det måske, at psykiske faktorer og personlighedstypen også spiller en rolle. Eksempelvis er det bevist, at ensomhed går ud over både helbredet og livslængden. Tilsvarende dokumenterer en undersøgelse fra Yale University i USA, at ældre med et positivt livssyn i gennemsnit lever syv et halv år længere end pessimisterne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: