Hvorfor bliver blå opfattet som en drengefarve?

Man bruger altid blå til drenge og lyserød til piger. Hvordan kan det egentlig være?

1. september 2009

Fra gammel tid har man ment, at lyseblå farver kunne bekæmpe de onde ånder, som angiveligt hjemsøgte børneværelserne og truede med at besætte de små. Lyseblå, som jo også er himlens farve, blev betragtet som symbol på de gode, himmelske ånder, og lyseblåt tøj rummede derfor evnen til at give styrke og bekæmpe ondt. Når netop drengebørn blev klædt i denne farve, hænger det sammen med, at de i gamle dage blev betragtet som mere værdifulde end pigebørn. Det var jo drengene, der skulle føre slægten videre og forsørge den voksende familie. Skikken med at klæde drenge i blåt stammer formentlig fra Østen, men også i den kristne kirke er den himmelblå farve ladet med symboler. Således er Jomfru Maria altid afbildet i en klar blå kappe, fordi blå var symbolet på Helligånden. Først i nyere tid, formentlig i det 20. århundrede, er lyserød blevet en pigefarve, for inden da var der ingen særlige farver knyttet til hunkønnet. Ingen kender baggrunden, men måske skyldes det, at farven signalerer blidhed, uskyld og sarthed, som jo er traditionelle kvindelige værdier.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: