Hvorfor er operasangere som regel kraftige?

Pavarotti og en række andre operastjerner er store, næsten fede. Hvordan kan det være?

1. september 2009

For det første er det ikke alle operasangere, der er kraftige. For eksempel er en af Luciano Pavarottis kolleger i De Tre Tenorer, José Carreras, kun 170 centimeter høj og spinkelt bygget, men har alligevel en fremragende stemme. Men trods undtagelserne er der faktisk noget, der tyder på, at der er fordele ved at være stor og bred som operasanger. Dels gør et kraftigt mellemgulv og store lunger det nemmere at synge tilstrækkeligt højt i en koncertsal, og dels har en vis størrelse i de dele betydning for en sangers evne til at ramme og holde en tone. Samtidig er der mange, der mener, at mængden af fedtvæv omkring strubehovedet har indflydelse på, hvor velklingende en operasangers stemme bliver. Jo mere fedtvæv, jo bedre skulle resonansen i struben være. Størrelse alene gør det dog langtfra. Muligheden for at blive en god operasanger er først og fremmest bestemt af, hvordan strubehovedet er bygget op, og desuden kræver det masser af træning. Så desværre er det ikke nok at lægge sig ud, hvis man har planer om at blive en ny Pavarotti.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: