Typetest 5

Iagttageren

1. juli 2011
  • Du er opmærksom, observerende, indsigtsfuld og nysgerrig. Du har evnen til at koncentrere dig og udtænke løsninger på komplicerede problemstillinger. Du er opfindsom, nyskabende og selvstændig, men bliver ofte så fordybet i dine tanker, at du mister forbindelsen til omverdenen.

  • Dit problem er typisk, at du sætter spørgsmålstegn ved alt og bliver en isoleret særling.

  • Du har potentialet til at blive en visionær pioner, som er langt forud for sin tid.

  • Du er den intellektuelle, koncentrerede type: indsigtsfuld, nyskabende, tavs og isoleret.

  • Du frygter at blive ubrugelig og utilstrækkelig.

  • Du higer efter at være dygtig og kompetent.

  • Du drives frem af ønsket om at tilegne dig viden, forstå omverdenen og have svar på alt.

  • I almindelighed tænker du tingene godt igennem, før du foretager dig noget. Du elsker at lære noget nyt, og du udfordrer de traditionelle måder at gøre tingene på og udvikler selv nye teknikker og metoder. Du er ofte mere optaget af dine tanker end af verden omkring dig, og du afsondrer dig ofte for at fordybe dig i spekulationer. Du kan blive så fokuseret på din tankeverden, at du tager afstand fra folk omkring dig, fordi de forstyrrer dig. Undertiden tillægger du dig bevidst ekstreme synspunkter for at holde afstand, og det kan gøre dig provokerende og svær at omgås.

  • Når alting kører for dig, er du ekstremt opmærksom, indsigtsfuld og visionær. Du er nysgerrig, altid på stikkerne, og intet undslipper sig din opmærksomhed, så andre ofte opfatter dig som lidt sær og gådefuld. Du opbygger en stor viden om alt, hvad der interesserer dig, og du bliver ofte specialist indenfor et felt, hvor du kan bidrage med nye, originale tanker.

  • Når verden vender sig imod dig, bliver du en excentrisk og mistroisk enspænder, der støder andre mennesker fra sig. Du bliver besat af dine tanker, og de udvikler sig til skræmmende og truende forvrængninger, der konstant forfølger dig. Du er i risiko for at udvikle psykoser eller skizofrene træk.

  • Niels Bohr og Bill Gates er typiske Iagttagere.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: