Kan kvinder få muskler som mænd?

Kan kvinder få lige så store muskler som mænd, hvis de træner på samme måde og lige så intensivt?

1. september 2009

I teorien kan kvinder godt få muskler som mænd. Men det kræver, at de får tilført store mængder af det mandlige kønshormon, testosteron. I så fald vil kvinderne i tilgift få en dybere stemme, skæg og forøget hårvækst på kroppen. Hos mænd dannes testosteron i de leydigske celler i testiklerne. Kvinder danner også testosteron i binyrer og æggestokke, men i langt mindre mængder. Det er testosteron, der er ansvarligt for opbygningen af muskelmassen. Det sørger blandt andet for at omdanne aminosyrer fra kosten til muskelprotein. Muskelprotein er den vigtigste byggesten i musklerne, og jo mere man har, desto større muskler kan man få. Træning spiller naturligvis også en vigtig rolle. Normalt kan en veltrænet kvinde få muskler, der svarer nogenlunde til en utrænet mands.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: