Kan man dø af et knust hjerte?

Er det muligt at blive så trist over ulykkelig kærlighed, at det kan være livsfarligt?

1. september 2009

Nye undersøgelser tyder på, at hjertesorg faktisk kan føre til fysiske hjerteproblemer, der i værste fald kan ende med dødsfald. Hjertespecialisten dr. Ilan Wittstein fra Johns Hopkins University i USA har sammen med et forskerhold påvist, at det overvældende følelsesvirvar, som ofte følger efter et afbrudt kærlighedsforhold, kan resultere i et hjertekollaps. Hos nogle kvinder, der klagede over brystsmerter, konstaterede Wittstein, at antallet af stresshormoner var forøget eksplosivt. Hormonerne virker som gift mod hjertet og kan lamme hjertemusklen, så ofrene gennemgår noget, der minder om et hjerteslag. Kvinderne havde alle oplevet følelsesnedbrud, som stammede fra ulykkelig kærlighed. Ilan Wittstein kalder fænomenet stressinduceret kardiomyopati eller mere populært “midlertidigt knust hjerte-syndrom”.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: