Kan mennesker pludselig gå op i flammer?

Jeg har læst om et fænomen kaldet spontan selvforbrænding. Er det realitet eller myte?

1. september 2009

Ved spontan selvforbrænding sker der angiveligt det, at et menneske brænder helt op, måske bortset fra en enkelt hånd eller fod, uden at andre ting i værelset lider nævneværdig skade. Trods flere rapporter om fænomenet er det tvivlsomt, om det er reelt. Alligevel skorter det ikke på eksotiske teorier. De rækker lige fra kuglelyn over udladninger af psykisk energi til en kortslutning i alle kroppens celler. Hver celle producerer faktisk en lille smule elektricitet, og hvis de alle blev afladet på en gang, ville det give en strøm på flere hundredtusind volt. Ingen har dog kunnet forklare, hvordan dette skulle ske. Hvis fænomenet overhovedet eksisterer, mener de fleste brandeksperter til gengæld, at forklaringen er langt mere jordnær. Er der tid nok, kan en menneskekrop faktisk godt blive reduceret til aske i en brand, uden at temperaturen behøver at blive specielt høj. Når kroppen brænder, smelter kropsfedtet langsomt og siver ud i tøjet eller i sengen, der derved kommer til at fungere som vægen i et gigantisk lys.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: