Babyer kulde varme TOP

Kulde og hede skrumper babyen

Når hedebølgen hærger, eller kulden får kæberne til at klapre, er der grund til bekymring for gravide kvinder: Deres babyer bliver født mindre og har større risiko for sygdomme senere i livet.

3. marts 2016 af Mikkel Skovbo

Kvinder, der oplever hedebølger eller kuldeperioder under graviditeten, har større risiko for at føde små eller for tidligt fødte babyer.

Det viser en undersøgelse af 1,5 millioner colombianske nyfødte foretaget af Verdensbanken.

Små babyer har større risiko for hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes senere i livet.

Babyer var lettere og kortere

De babyer, der havde været udsat for en hedebølge i de sidste tre måneder af graviditeten, kom til verden gennemsnitligt 3 g lettere end andre nyfødte. Og der var en forøget risiko for, at de blev født for tidligt.

Havde fostrene været udsat for vedvarende kulde, var de gennemsnitligt 0,2 mm kortere. Det er ifølge forskerne nok til at påvirke et barns højde videre i livet.

HVOR MEGET KULDE ELLER VARME?

Verdensbankens undersøgelse opererer med følgende definitioner:? Hedebølge: Når maksimumstemperaturen afviger +5 °C fra den normale maksimumstemperatur 5 dage i træk. ? Kuldeperiode:Når minimumstemperaturen afviger -5 °C fra den normale minimumstemperatur 5 dage i træk.

Babyerne scorede også lavere i den Apgar-test, den fleste nyfødte bliver vurderet efter og som giver et helheds-sundhedsindtryk ved at se på bl.a. hjerterytme, vejrtrækning og reflekser.

”Temperaturforstyrrelser påvirker barnets helbred negativt ved fødslen,” siger dr. Mabel Andalon, en af forskerne bag undersøgelsen, til The Telegraph.

Ekstreme temperaturer belaster

Forskerholdet bag undersøgelsen vurderer, at ekstreme temperaturer øger stresspåvirkningen af den gravide kvindes krop.

Kernetemperaturen kan fx stige under hedebølger, og samtidig stiger risikoen for at komme i kontakt med sygdomsbærende insekter. Modsat er risikoen højere for at fange en virus som fx forkølelse i kuldeperioder.

Desuden kan både og stærk kulde og hede have indflydelse på adgangen til fødevarer – noget, der særligt er et problem i verdens fattigste egne.

Små babyer risikerer sygdomme

At en lav fødselsvægt er forbundet med sygdomme som type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, fedme og hjerte-kar-sygdomme senere i livet, er veldokumenteret af bl.a. Verdenssundhedsorganisationen .

Præcis hvorfor det er tilfældet står endnu ikke helt klart, men forskningen har bl.a. mistanke til sukkerstofferne myo-inositol og D-chiro-inositol, der er involveret i kroppens insulin- og glukosestofskifte.

En undersøgelse e ved Århus Universitet har fx vist, at små, nyfødte grislinger har flere inositoler i kroppen end større pattegrise.

Klimaforandringer gør det hedt for verdens babyer

De hedebølger, der har vist sig at gøre Colombias babyer mindre og mere sårbare, vil også tiltage i Europa og andre dele af verden i takt med klimaforandringerne. Se vejrudsigten for fremtiden her:

TAL FRA COLUMBIA

Undersøgelsen er foretaget blandt Colombias landbefolkning, der er mere ubeskyttet overfor ekstreme vejrforhold end kvinder i Vesten.

Centralvarme og aircondition tilbyder i de fleste tilfælde fostre bedre beskyttelse herhjemme.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: