Fingersnif top

Fingersnifferi er en del af menneskets natur

Hele verden griner af den tyske landstræner, Joachim Löw, og hans snifferi for rullende kamera. Men inden vi krøller sammen i latterkramper, er der god grund til at stoppe op. Fingersnifferi er nemlig en integreret del af menneskets natur.

21. juni 2016 af Nanna Vium

Det blev til en mere eller mindre forventet 2-0 sejr over Ukraine, da den tyske fodboldmaskine åbnede EM-slutrunden for et par søndage siden.

I dagene efter var det dog hverken taktik, mål eller tacklinger, der indtog overskrifterne i verdens medier.

Det gjorde derimod den tyske landstræner, Joachim Löw, og hans buksepilleri foran millioner af seere fra hele verden.

Vi gør det allesammen

I en video, der er gået viralt, ser man landstræneren sidde på trænerbænken under EM-kampen, mens han lader hånden tage på flere udflugter i sine bukser, både fortil og bagtil, og derefter føre sine krumbøjede fingre op under næsen til et langt snif.

Videoen er blevet delt og kommenteret et usigeligt antal gange, og et par dage efter kampen måtte Joachim Löw sågar undskylde sin opførsel over for verdenspressen.

Men inden vi knækker sammen i latterkramper og fingerpeg, er der god grund til at stoppe op.

Det der med at sniffe fingre er nemlig noget, vi alle gør. Også selv om vi ikke er klar over det.

Filmede med skjult kamera

Det opdagede en gruppe forskere fra Weizmann Institute of Science i Israel, da de sidste år filmede 280 forsøgspersoner med skjult kamera som del af en undersøgelse af, hvordan vi overfører sociale informationer til hinanden ved hjælp af kemiske forbindelser – på engelsk chemosignaling

Forsøgspersonerne blev placeret i et lokale, hvor de blev budt velkommen af et medlem af forskerholdet – enten MED eller UDEN håndtryk.

Og herefter optog forskerne, hvor ofte forsøgspersonerne løftede deres hånd op til næsen i minutterne før og efter, og hvor lang tid de havde den der.

Sniffede til deres hilsehånd

Før håndtrykket havde både mandlige og kvindelige forsøgsdeltagere i gennemsnit deres hånd omkring næsen 22 procent af tiden.

Det overraskende var, at forsøgspersonerne i gennemsnit sniffede dobbelt så længe til deres hilsehånd efter et håndtryk, hvis håndtrykket blev givet til en person af samme køn.

Var hilseren derimod en person af modsatte køn, sniffede forsøgspersonerne dobbelt så meget til den hånd, de IKKE havde hilst med.

Vi opdager det ikke selv

Holdet gennemførte også forsøget med sterile handsker, og opdagede, at der på handskerne efterfølgende var stoffer, som squalen og hexadecansyre, der forbindes med social signalering blandt hunde og rotter.

Men noget af det, der overraskede forskerne mest, var, hvor ofte vi mennesker rent faktisk sniffer til vores hænder.

"Da vi afkodede videoerne, kunne vi se folk sniffe til dem selv - helt ligesom rotterne gør det. Vi er blinde for det - det foregår hele tiden, uden at vi tænker over det", udtaler Noam Sobel, der er en af forsøgslederne bag undersøgelsen til Newscientist.

Undersøgelsen har overbevist ham om, at det såkaldte chemosignalling er en integreret del af menneskets natur.

"Folk har konstant deres hånd oppe i ansigtet. De sniffer til den, og de modificerer den opførsel efter håndtryk med andre. Det demonstrerer, at håndtryk er chemosignalling", lyder det fra Noam Sobel til newscientist.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: