Er vi født kræsne?

Hvorfor er vi kræsne? Er børn mere kræsne end voksne, og er det rigtigt, at vi ændrer smag i løbet af livet?

1. september 2009

Alle mennesker er til en vis grad født kræsne. Vi er fx født med en tilbøjelighed til ikke at kunne lide ting, der smager bittert. Det er en ganske fornuftig form for kræsenhed, fordi mange giftige ting i naturen indeholder stoffer med bitter smag. Omvendt har spædbørn en forkærlighed for det, der smager sødt, hvilket harmonerer godt med den søde modermælk. Børn reagerer tit kraftigt på en ukendt smag. Det er ikke nødvendigvis kræsenhed, for børn oplever ganske enkelt smag og lugt mere intenst end voksne. Det hænger sammen med, at smagssansen og lugtesansen efterhånden forringes. De er med andre ord bedst udviklet i barndommen. Vores smagssans afhænger af mange faktorer og ændrer sig hele livet, bl.a. på grund af hormonelle ændringer. Derfor sker det tit, at vi som voksne kan lide ting, vi væmmedes ved som børn – fx ost. Desuden er vores hjerne indrettet sådan, at den ofte kobler en dårlig oplevelse sammen med den mad, vi spiste umiddelbart inden. Brækker man fx benet lige efter, at man har spist en bestemt slags kage, kan det medføre, at man i årevis undgår lige netop den kage. Smagsoplevelsen er kompliceret. Den kombinerer bl.a. smagsindtryk fra smagsløgene på tungen, madens lugt og konsistens, men oplevelsen er også kulturelt betinget. Børns kræsenhed hænger tit sammen med forældrenes holdning til mad og måltider. Samtidig tyder undersøgelser på, at børn bliver bedre til at spise varieret, hvis deres mor under graviditeten selv har spist varieret.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: