Derfor er det livsvigt at sukke

Suk redder lungerne

Forskere har undersøgt menneskers suk. Og det viser sig, at de er livsvigtige for kroppen.

8. marts 2016 af Sarah Stilling Skrivergaard

Et suk behøver ikke at betyde, at man er træt, eller at livet er håbløst.

Et nyt studie fra University of California, Los Angeles (UCLA) og Stanford University har netop beskæftiget sig med, hvorfor vi sukker.

Forskerne bag kalder det en livsvigtig refleks, som forhindrer små, kugleformede luftsække i lungerne, ved navn alveoler, i at kollapse.

12 suk i timen

Lungernes opgave er at tilføre blodet ilt og afskaffe affaldsstoffet kuldioxid. Ved hjælp af luftvejene, bronkierne, bliver den luft, som vi ånder ind, transporteret ned til alveolerne, hvor ilttransporten til blodet finder sted.

I snit sukker mennesker omkring 12 gange i timen eller en gang per femte minut.

Suk er en dobbelt vejrtrækning

Professor i neurobiologi ved UCLA, Jack Feldman, er en af forskerne bag projektet. Han sammenligner alveolerne med våde balloner.

  • Har du nogensinde prøvet at puste en våd ballon op? Det er meget svært, fordi vandet på indersiden gør, at ballonen klistrer sammen. Det er det samme, der sker, når alveoler kollapser. Så bliver overfladen på alveolerne ude af stand til at udveksle gas mellem blodet og luften, siger han til Live Science.

Et suk svarer ifølge forskeren til en dobbelt vejrtrækning – en meget dyb indånding. Og hvis vi ikke sukker, er konsekvensen, at vi får nedsat lungefunktion, fordi alveolerne ikke kunne puste sig op igen – og i værste tilfælde ville vi dø af det.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: