Vi fødes med et smil

Fødslen er en kæmpe omvæltning. Fra de trygge omgivelser i maven kommer babyen til en verden fyldt med indtryk. En verden, hvor den skal kunne udtrykke sine behov.

Tidligere har man ment, at babyer møder verden helt uforberedt, således at et voldsomt skrig eller et forsigtigt smil blot er tilfældige reaktioner. Men nu tyder ny forskning på, at fosteret bruger tiden i maven på andet og mere end blot at vente.

Bag de nye resultater står forskere fra Durham University i Storbritannien, der har fulgt udviklingen i fosterets ansigtsudtryk ved hjælp af avancerede video­optagelser fra livmoderen. De kunne konsta­tere, at de første intuitive ansigts­bevægelser opstod allerede i uge 24, og at de i løbet af de næste uger bliver mere og mere sammensatte og til sidst ender som egentlige ansigtsudtryk.

Filmoptagelser viser fosteret

De detaljerede billeder fra livmoderen er fremkommet ved at benytte 4D-ultralydsmaskiner. Ved rutineskanninger på landets sygehuse benyttes de såkaldte 2D-skanninger, mens en 3D-skanning giver mere rumlige billeder. En 4D-­skanning er en filmoptagelse af en 3D-skanning og betyder, at man kan følge bevægelser og mimik over tid.

Til undersøgelsen udvalgte forskerne fostre, der var sunde og raske ved deres 20-ugers-skanning, og optog dem her­efter løbende i perioden fra uge 24 til 36. Det viste sig, at ansigtsbevægelserne gradvist blev mere komplekse.

I starten, altså ved uge 24, var fosteret således kun i stand til at bevæge én ansigtsmuskel ad gangen – fx at strække læberne. Ved uge 35 kunne fosteret derimod kombinere flere ansigtsmuskler, så bevægelser af øjenbryn, læber og mund skete sam­tidigt. De adskilte muskelbevægelser blev dermed til egentlige ansigtsudtryk.

I øjeblikket arbejder forskerne på at afdække ansigtsudtryk, der knytter sig til smil, gråd, frygt, smerte og bedrøvelse. Herudover undersøger de også, i hvilken rækkefølge musklerne bliver taget i brug. Selvom det er for tidligt at komme med et endeligt svar, tyder analyserne på, at bevægelser nederst i ansigtet opstår før bevægelser, der ligger øverst i ansigtet.

“Det tager lang tid at kode skanningerne, og i øjeblikket er vi i gang med at nærstudere de op til 19 forskellige bevægelser, der er involveret i udtryk for smerte,” forklarer Nadja Reissland, der er seniorforsker ved Institut for Psykologi på Durham University og desuden første­forfatter til undersøgelsen.