Tetanus vaccination

Kan man blive immun over for gift?

Kan kroppen vænne sig til kemikalier? Eller hvad med toksiner?

26. marts 2012

Når man taler om et giftigt stof i form af et kemikalie eller tungmetal, har kroppen ikke mulighed for at blive immun over for det. Nogle dyr kan dog efter flere generationer gradvist udvikle modstandsdygtighed over for kemikalier, typisk ved at der opstår genetiske ændringer i dyret, som forhindrer, at giftstoffet gør skade.

Mennesker kan godt blive immune over for andre giftstoffer, så længe de består af proteiner, som immunforsvaret kan danne antistof imod. Mange bakterier danner proteingiftstoffer (toksiner), når de smitter os, og netop toksinerne kan kroppen “vænne sig til” og danne beskyttende antistoffer mod.

Det er præcis det, vi udnytter i vacciner mod for eksempel difteri, stivkrampe og kighoste. Disse vacciner består af små mængder af bakteriernes toksiner, som kroppen efterfølgende udvikler beskyttende immunitet over for.

Giftstoffer fra slanger, frøer og andre dyr kan kroppen også blive immun over for, hvis de indtages i små mængder over længere tid.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: