Har tvillinger ens fingeraftryk?

Findes der familiemæssige ligheder mellem fingeraftryk, og er mønsteret helt ens hos enæggede tvillinger?

1. september 2009

Mellem nært beslægtede mennesker vil der ofte være ligheder i de mønstre, der udgør fingeraftrykket. Ligheden går dog altid på de overordnede mønstre og ikke på detaljerne i de enkelte linjer, det vil sige, hvor de mødes eller stopper. Disse detaljer er altid forskellige, og det er også dem, der bruges til identifikation. Årsagen til, at det kun er mønstrene, der arves, ligger i fosterudviklingen. Her dannes fingeraftrykket i tredje og fjerde måned, når et væsketryk udvider huden på fingrene til en pude. Kort efter aftager trykket, og huden foldes. Dannelsen af detaljerne foregår helt tilfældigt, mens mønstrenes udseende afhænger af det præcise tidspunkt for, hvornår væskepuden klapper sammen, og det er arveligt betinget. Det er samtidig årsagen til, at ligheden mellem mønstrene er størst mellem enæggede tvillinger. De har en større del af arvemassen til fælles, og derfor vil sammenklapningen ske mere synkront.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: