Hvor længe kan man være under vandet?

Hvordan reagerer man på lange ophold under vandet? Og hvem har rekorden?

1. september 2009

Lang tid under vandet i dykkerdragt er ikke ufarligt. Det viser et forsøg, som blev foretaget af to italienske dykkere, Stefano Barbaresi og Stefania Mensa. I sensommeren 2005 opholdt de sig på otte meters dybde i 10 døgn, hvilket var ny rekord. På syvendedagen var Stefano Barbaresi lige ved at kollapse på grund af dehydrering og træthed. Men han kom sig hurtigt, da han fik et væskedrop i armen, og begge var i fin form, da de havde sundet sig efter dykket. Formålet med eksperimentet, der kostede knap tre millioner kroner, var at undersøge, hvilken effekt lang tids ophold under vandet har på den menneskelige krop. Dykkerne blev hele tiden overvåget af 30 eksperter, der blandt andet tjekkede blodtryk, hjerterytme og iltindhold i blodet. Resultaterne skal nu analyseres af forskere på San Gallicano-hospitalet i Rom. I løbet af de 10 døgn måtte dykkerne kun benytte en tør kabine, når de skulle spise eller på toilettet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: