Hvor langt hår kan mennesker få?

1. september 2009

Xie Qiuping fra den kinesiske provins Guangxi har fået målt sin frisure til hele 562,5 cm. Dette skulle efter sigende være verdens længste hår. At indehaveren af verdensrekorden er en kvinde, er ikke så mærkeligt. Vækstfasen, som bestemmer, hvor langt vores hår kan blive, varer nemlig længst hos kvinder. I øvrigt vokser håret på mennesker cirka 0,35 millimeter i døgnet. Denne hastighed påvirkes ikke af, at vi bliver klippet. Selve væksten af det enkelte hår foregår ved almindelig celledeling i bunden af hårsækken, hvor håret vokser frem med en jævn hastighed. Vækstfasen varer typisk mellem to og fem år, men der er store individuelle forskelle, som beror på vores arvelige egenskaber eller gener. Et hår på mere end fem meter kræver dels, at man er genetisk disponeret for en lang vækstfase, og dels at man kan holde sig fra saksen i mere end 30 år. Efter vækstfasen går det enkelte hår ind i en hvilefase, og så vokser det ikke mere. Sådan et hår kaldes et kolbehår, og det vil på et eller andet tidspunkt falde af af sig selv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: