freediver breathing

Hvordan holder fridykkere vejret?

Mennesker trækker jo vejret mange gange i minuttet. Hvordan kan fridykkere egentlig holde vejret så lang tid under vandet?

16. januar 2014

Normalt trækker mennesket vejret cirka hvert fjerde sekund, men trænede fridykkere kan holde vejret i mere end ti minutter og springer dermed omkring 150 åndedrag over.

Det stiller store krav til kroppen, som ikke alene må nøjes med meget små mængder ilt, men også skal kunne udholde den mælkesyre, musklerne danner, når de arbejder uden ilt.

Psyken kommer ligeledes på en hård prøve, når den skal håndtere frygten for druknedøden, og slapper fridykkeren ikke helt af, vil stresshormoner få hjertet til at slå hurtigere, så ilten opbruges hurtigt.

Bruger forskellige åndedrætsteknikker

Ud over almindelig fysisk og mental træning opøver fridykkere evnen til at holde vejret og klare sig næsten uden ilt, den såkaldte dykkerrefleks, ved hjælp af en række særlige åndedrætsteknikker.

En af øvelserne er, at dykkeren holder vejret i et minut, mens han er i ro. Stadig uden at trække vejret skal han gå, så langt han overhovedet magter. Derefter tager han en dyb indånding og får åndedrættet under kontrol. Efter et par minutter gentager han øvelsen. Umiddelbart inden en konkurrence laver fridykkeren en sekvens af øvelser, som nedsætter stofskiftet, åndedrættet, hjerteslaget og mængden af kuldioxid i blodet. Øvelserne inkluderer skiftevis at holde vejret, tage nogle dybe indåndinger og hyperventilere.

Det forbereder kroppen på at kunne klare sig uden ilt. Teknikkerne bliver ikke kun brugt inden for fridykning, men bruges også inden for en sportsgren som undervandsrugby.

Refleks hjælper dykkeren med tryk og ilt

Blodårerne i arme, ben og andre ikkelivsvigtige legemsdele trækker sig sammen, så de ikke bruger ilt. I stedet ledes blodet og derved ilten til de vigtige organer i brystkassen og bughulen.

Milten trækker sig sammen og pumper opmagasinerede ekstra røde blodlegemer ud i kredsløbet, så mere ilt kan transporteres rundt.

Lungernes luftsække bliver fyldt af blodplasma, så de stives af og undgår at klappe sammen under det høje tryk i vandet.

Hjerterytmen sænkes, så blodet flyder langsommere, og kroppens celler ikke får så let adgang til den dyrebare ilt.

Dykkernes rekordbog

Fridykkerne konkurrerer inden for en række forskellige discipliner med og uden diverse hjælpemidler.

11 minutter og 35 sekunder Længste tid liggende i ro under vand. Rekordindehaver: Stéphane Mifsud, Frankrig.

281 meter Længste vandrette distance under vand med svømmefødder. Rekordindehaver: Goran ?olak, Kroatien.

126 meter Dybeste dyk uden vægte, men med svømmefødder. Rekordindehaver: Aleksej Moltjanov, Rusland.

214 meter Dybeste dyk med vægte og balloner. Rekordindehaver: Herbert Nitsch, Østrig.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: