Hvordan kan en celle i kroppen bevæge sig?

Hvordan kan kroppens celler bevare deres form og bevæge sig uden en fast væg?

1. september 2009

Planteceller har en stiv væg af blandt andet cellulose, og derfor kan en stængel eller stamme stå ret op og ned. Dyreceller er kun afgrænset af en blød og fleksibel fedtmembran, der ikke giver nogen støtte. I stedet har cellerne et veludviklet indre gitterværk, det såkaldte cytoskelet, der består af et netværk af proteinkæder, som stort set fylder hele cellen ud. Cytoskelettet holder cellerne fast i deres form, og da mange af proteinkæderne kan trække sig sammen, kan cytoskelettet også få en celle til at ændre form og bevæge sig. Cytoskelettet bruges ligeledes til at transportere ting rundt inde i cellen. Et rna-molekyle, som er dannet i cellekernen, kan for eksempel sætte sig fast på en af cytoskelettets proteinkæder, der så trækker det hen til et ribosom andetsteds i cellen. Her bruges rna’et som opskrift til at danne et protein, som cytoskelettet så igen trækker hen til cellemembranen, hvor det skal bruges. Når en celle deler sig, og kromosomerne skal fordeles til de to datterceller, er det også cytoskelettet, der står for den nødvendige transport.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: