Fetus upside down

Hvordan kan fostre ligge med hovedet nedad?

Normalt får man for meget blod til hovedet, når man har hovedet nedad. Hvorfor sker det ikke for fostre?

Fostret er ikke særligt udsat for tyngdekraften, mens det ligger i livmoderen, fordi det flyder i væske. Fostrets massefylde er ca. 1,06 og er derved kun en lille smule større end foster-væskens massefylde på ca. 1,01. Forskellen er så lille, at fostret i praksis er næsten vægtløst, og derfor vil blodet løbe stort set lige så uhindret op som ned.

I slutningen af graviditeten, hvor fostret lægger sig mere permanent med hovedet nedad, bliver problemet en smule større, fordi fostret nu fylder meget og derved fortrænger det meste af den væske, som ellers beskytter det mod tyngdekraften.

Til gengæld er det ufødte barn så hjulpet af, at det har en temmelig høj hjerterytme på omkring 140-160 slag i minuttet. Det sørger for, at blodet bliver pumpet effektivt rundt i hele kroppen, selv når fostret ligger med hovedet nedad.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: