sleeping child

Hvorfor bliver du træt efter spisning?

Hvis mad giver kroppen energi er det mærkeligt, at man ofte føler sig træt, når man har spist. Hvordan kan det være?

15. april 2013

Umiddelbart virker det logisk, at mad gør dig vågen og rastløs, fordi du får tilført energi. Men sådan forholder det sig ikke. Det skyldes formentlig, at vores forfædre måtte være vågne og opmærksomme, når de skaffede føde, mens det til gengæld gav god mening at spare på energien ved at lægge sig til at sove, så snart de havde indtaget den hårdt tilkæmpede føde.

Sådan fordøjer du

1. Mad bliver nedbrudt af enzymer i fordøjelsessystemet til blandt andet druesukker. Det bliver optaget gennem tyndtarmen og kommer over i blodet.

2. Sukkeret føres rundt med blodet og hæmmer nogle nerveceller i hjernen, som producerer et særligt vågenhedshormon, orexin. Det betyder, at vi bliver trætte.

3. Til sidst når sukkeret muskler, lever og fedtvæv ved hjælp af insulin fra bugspytkirtlen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: