Kid yawning at concert

Hvorfor bliver man døv under et gab?

Når man gaber, virker det nogle gange, som om man kortvarigt mister hørelsen. Hvordan kan det egentlig være?

3. januar 2011

Lyd er svingninger af luftens molekyler. Når en lyd opfanges af øret, bliver luften i øregangen sat i svingninger, hvilket får trommehinden til at vibrere. Denne vibration omsættes længere inde i øret til nervesignaler, der sendes til hjernen.

Trommehinden kan kun vibrere frit, hvis trykket på begge sider af den er nogenlunde ens. Trykket uden for trommehinden, altså i øregangen, er det atmosfæriske tryk, men i mellemøret falder trykket med tiden, fordi luftens molekyler efterhånden bliver optaget af det blod, der strømmer igennem vævet.

Det eustakiske rør, der forbinder svælget med mellemøret, er normalt lukket. Men når vi gaber eller synker, åbnes røret i et sekunds tid, således at trykket i mellemøret udlignes. En af de muskler, der er med til at åbne det eustakiske rør (5), er tensor tympani (6). Når denne lille muskel er spændt, kan trommehinden (1), hammeren (2), ambolten (3) og stigbøjlen (4) ikke vibrere lige så meget som normalt, og hørelsen bliver derfor nedsat, så længe gabet varer.

Lille muskel dæmper vibrationer

Normalt er det eustakiske rør (5) lukket, men under et gab åbnes det kortvarigt, så trykket i øret kan udlignes. Dette styres af den lille muskel, tensor tympani (6), der samtidig fastlåser hammeren.

Når tensor tympani er spændt, holder den på hammeren, så trommehinden vibrerer mindre.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: