Hvorfor falder vi ikke ud af sengen?

Man siger, at vi vender os mange gange hver nat. Hvordan undgår vi at falde ud af sengen?

1. september 2009

Det er rigtigt, at vi skifter sovestilling hyppigt i løbet af natten. Det sker normalt 20-25 gange, når vi går fra den ene søvnfase til den næste. Der er ikke tale om de store bevægelser, men typisk at man drejer sig 90 grader, for eksempel fra ryggen og om på siden. Herved kan man selvfølgelig komme i nærheden af sengekanten. Men selv om man ikke er ved bevidsthed, vil centralnervesystemet stadig registrere, at en arm eller et ben pludselig ikke har noget underlag. Derefter sender systemet signaler til hjernen om, at man skal vende sig den anden vej, næste gang kroppen går fra én søvnfase til en anden. Når fulde folk kan falde ud af sengen, skyldes det netop, at centralnervesystemet er forgiftet af alkohol, så den naturlige korrigeringsmekanisme er sat ud af funktion. Hos mindre børn er det noget andet, der gør sig gældende. Centralnervesystemet og underbevidstheden er ikke fuldt udviklet, og derfor kan små børn falde ud af sengen, hvis de ikke bremses af et sengegærde.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: