gab top

Videnskaben forklarer: Derfor gaber vi

Det kan føles både uimodståeligt og uundgåeligt, når først lysten til at vride kæberne af led melder sig. Men hvorfor laver vi de store ukontrollerede luftindtag? Videnskaben forsøger at give svaret.

1. februar 2017 af Karine Kirkebæk

Vi gør det alle sammen – uden undtagelse. Men hvorfor?

Den videnskabelige forklaring bag de lange dybfølte gab er langt fra hugget i sten. For forskere forstår ikke helt, hvorfor vi gaber.

En af forklaringerne har i mange år været, at vi gaber, fordi iltniveauet i vores lunger er lavt. Gabet er derfor hjernens måde at iværksætte et stort indtag af nyt, frisk ilt.

Men fostre gaber også, og det undrer forskere, fordi de ikke indånder ilt gennem lungerne i livmoderen.

Ultralydsvideo: Wolfgang Moroder

Gab køler hjernen

En anden og nyere forklaring på gabet er, at det er vigtigt for at holde vores hjerne afkølet. Gab øger hjerterytmen, blodstrømningen og ansigtsmuskulaturen, som alle er med til at køle vores biologiske computer.

En tredje forklaring på den kæbevridende bevægelse er, at gabet er en oldgammel tradition. Du kopierer ikke fx din kollegas træthed, men åbner munden, fordi du ubevidst tager tager del i et gammelt ritual, som er udviklet i menneskegrupper for at holde sig vågen og på vagt over for fare.

Gab smitter

Kan du modstå fristelsen til at gabe, hvis du ser denne film?

Vi gaber ikke kun, når vi yder hjælp til hjernen. Gabet er en universel refleks, som smitter, fordi vi er i stand til at føle empati over for andre mennesker.

Men det smitsomme gab smitter ikke alle. En anden undersøgelse kom frem til, at børn under 5 år ikke bliver smittet af videoklip med gabende mennesker. Og at børn under 6 år kan modstå at gabe, når de får læst en historie højt om at gabe.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: