Stomach

Hvorfor knurrer maven, når vi er sultne?

Maven knurrer ikke kun, når vi er sultne. Faktisk knurrer den hele tiden, men vi kan bare ikke høre det, når den er fyldt med mad.

7. december 2009

De rumlende lyde kommer både fra mavesækken og tarmene og skyldes små luftlommer, som på grund af fordøjelseskanalens rytmiske sammentrækninger mases rundt i de mange folder. Lydene kan undertiden blive temmeligt voldsomme, fordi de giver ekko ned gennem tarmene, som jo er hule rør.

Tarmene arbejder nemlig, selv når de er tomme, dels for at rense fordøjelsessystemet for eventuelle madrester, dels for at minde os om, at vi snart skal huske at spise igen. Ved at lytte til mavens lyde med sit stetoskop kan lægen i øvrigt komme på sporet af en række sygdomme som fx tarmslyng, tarmkræft eller blodpropper i tarmenes blodforsyninger.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: