Hvorfor vokser neglene hurtigst på fingrene?

Hvorfor skal mine fingernegle klippes oftere end tåneglene?

1. september 2009

En fingernegl er ca. 10-12 dage om at vokse en millimeter. Hvis man ikke klipper den, vil den altså blive ca. 3,5 cm lang i løbet af et år. En tånegl er derimod 20 dage om at vokse en millimeter. Egentlig er forskellen mærkelig, eftersom både finger- og tånegle er en slags forlængelse af huden og er opbygget af det samme protein, som hedder keratin. Men der er en forklaring. Da vore forfædre begyndte at gå på to ben, begyndte de samtidig at bruge hænderne til mange flere opgaver end benene. De gravede fx med hænderne, og de greb om redskaber med dem. Mennesket tilpassede sig langsomt den nye livsstil, og gennem årtusinder begyndte neglene på fingrene at vokse hurtigere, fordi de blev slidt hurtigere. Det er den arv, vi lever med den dag i dag.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: