Man laughing dead

Kan det virkelig passe, at du kan dø af grin?

Udtrykket "dø af grin" er kendt, men har det hold i virkeligheden?

20. august 2013

Teoretisk set kan du faktisk godt dø af grin, men det sker ekstremt sjældent, og de dokumenterede tilfælde, hvor latteranfald har slået ihjel, er meget få.

Når du griner voldsomt, trækker du ikke vejret normalt, og i ekstreme tilfælde fører det til, at kroppens blodforsyning svigter, så du besvimer eller ligefrem dør. Den uregelmæssige vejrtrækning kan også påvirke blodtrykket. I nogle tilfælde stiger blodtrykket og forårsager en hjerneblødning. I andre tilfælde falder det og belaster hjertet, så personen får hjertestop eller andre hjerteproblemer.

Et af de få dokumenterede tilfælde er den 50-årige Alex Mitchell fra Norfolk i England. I 1975 så han tv-programmet The Goodies, hvor to mænd kæmpede med blodbuddinger og en sækkepibe som våben. Mitchell havde latterkramper under hele udsendelsen. På et tidspunkt gav han et ekstra kraftigt latterbrøl fra sig og faldt død om. Læger nåede siden frem til, at manden formentlig led af en hjertesygdom, langt QT-syndrom, som gør hjertet følsomt over for adrenalin, der udløses under kraftige latteranfald.

Den dræbende joke

Det er utroligt sjældent, folk dør af grin. Ikke desto mindre lod de engelske komikere bag Monty Python's Flying Circus adskillige dø af grin i sketchen The Funniest Joke in the World.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: