Kan en mand modtage et organ fra en kvinde?

Er kønnet underordnet ved fx en hjertetransplantation?

1. september 2009

Lægerne har i årevis udført transplantationer på tværs af kønnene, og mange mennesker lever i dag fint med organer som nyre, hjerte og lever fra personer af det modsatte køn. Nogle undersøgelser tyder ganske vist på, at visse kvindelige organer klarer sig en anelse dårligere i mandlige modtagere, men andre viser omvendt, at kønnet ikke spiller nogen rolle af betydning. I første omgang er det under alle omstændigheder blodtype, vævstype og organstørrelse, der betyder noget for transplantaternes overlevelsesevne i den nye vært. Hvis donorens vævstype adskiller sig stærkt fra modtagerens, vil organet nemlig med stor sandsynlighed blive afstødt på trods af den immundæmpende medicin, modtageren får. Et organ fra en lille donor vil heller ikke kunne arbejde effektivt i en større modtager, hvor det hurtigt bliver overbelastet. Når man først har taget højde for de faktorer, er transplantationer på tværs af kønnene vældig praktiske, da organer til transplantation er en mangelvare.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: