Kommer mænd i overgangsalderen?

Findes der egentlig et mandligt modsvar til kvindernes overgangsalder?

1. september 2009

Allerede fra 30-års-alderen begynder mængden af det mandlige kønshormon testosteron at falde, og det betyder, at 30 pct. af alle 60-70-årige og 70 pct. af alle 70-80-årige mænd har testosteronmangel. Symptomerne er træthed, depression, manglende sexlyst, impotens, reduceret muskelmasse og øget fedtdeponering. Ofte benyttes ordet andropause om denne tilstand, der på mange måder kan sammenlignes med kvinders overgangsalder, menopause. Lægerne er dog uenige om, hvorvidt andropausen er en sygdom eller en naturlig fysiologisk proces. I modsætning til menopausen, som uundgåeligt rammer alle kvinder og har en biologisk funktion (forhindrer, at kvinden kan blive gravid), så er andropausens biologiske årsager ikke nær så veldefinerede, og der findes ingen sikker metode til at diagnosticere den. Hormonbehandling med testosteron kan lindre symptomerne, men behandlingen er kontroversiel og benyttes sjældent.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: