Er det muligt at kontrollere sit hjerte?

Kan nogle mennesker helt bevidst standse hjertet? Jeg har læst om indiske yogier, som gør det jævnligt.

1. september 2009

Både yogier og folk fra Vesten har i tidens løb påstået, at de var i stand til at kontrollere legemsfunktioner, som ellers ligger uden for viljens kontrol – heriblandt at standse deres hjerte. Men trods flere forsøg er det aldrig lykkedes at eftervise dette fænomen videnskabeligt. Det er da også påfaldende, at det indiske skeptikerforbund, der i mange år har udlovet en million rupier til enhver, som var i stand til at stoppe sit hjerte under kontrollerede forhold, stadig har sine penge. Mens det næppe er muligt at standse hjertet, er der ikke tvivl om, at man i nogen grad kan lære at kontrollere legemsfunktioner som blodtryk og stofskifte. Den såkaldte biofeedback-teknik viser, at hvis en person får mulighed for at følge med i udsvingene i en legemsfunktion via for eksempel en lysende lampe, bliver vedkommende i en vis udstrækning også i stand til at regulere denne funktion. Den præcise mekanisme kendes stadig ikke, og personer, som er dygtige til det, kan heller ikke forklare, hvad de gør – de “gør det bare”.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: