Hvorfor har vi forskellige blodtyper?

Passer det, at man bør spise afhængigt af sin blodtype? Og hvad vil det i det hele taget sige at have forskellige blodtyper?

1. september 2009

Det er normalt uden betydning, hvilken blodtype man har. Nogle bøger hævder, at der er en sammenhæng mellem blodtype og personlighed, ligesom de påstår, at man bør spise eller træne på en bestemt måde alt efter blodtype. Det er dog teorier, som ikke har noget videnskabeligt grundlag. Det eneste tidspunkt, hvor blodtypen har betydning, er i forbindelse med transfusioner. Her er det til gengæld altafgørende, at donors og modtagers blod er forligeligt. Mange døde således, inden Karl Landsteiner opdagede de forskellige blodtyper omkring 1900. Der er talrige forskelle på blod, men kun AB0- (udtales A, B, nul) og rhesussystemet har praktisk betydning. Der findes to former for proteiner på de røde blodlegemers overflade, A og B. Alt efter om man har ingen, et eller begge proteiner, har man henholdsvis blodtype 0, A, B eller AB. Samtidig er der i blodet antistoffer mod de proteiner, man ikke har. Har man for eksempel blodtype AB, har man ingen antistoffer og kan derfor tåle alt donorblod. Derimod skal personer med blodtype 0 have blod af samme type, da de har antistoffer mod både A og B. På samme måde med rhesussystemet, hvor man enten har eller ikke har bestemte proteiner (rhesus-positiv eller rhesus-negativ). Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor mennesker har forskellige blodtyper.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: