Hvornår vokser musklerne?

1. september 2009

Når musklerne vokser, skyldes det, at der dannes ekstra såkaldte filamenter i de muskelfibre, som musklerne består af. Filamenterne er de strukturer, som aktiveres, for at en muskel kan trække sig sammen. Ved hård træning aktiveres musklerne lige til grænsen for musklernes ydeevne, og kroppen vil kompensere for det ved at øge styrken af den enkelte muskel. Det sker ved igangsættelse af en kaskade af processer, som betyder, at der dannes flere proteiner i den enkelte muskelfiber. Disse proteiner danner filamenterne, og derved bliver musklen større og stærkere. Processen går i gang under styrketræningen, og allerede tre-fire timer efter træningen er der dannet en del nye proteiner i musklerne. Det meste af muskelvæksten sker inden for det første døgn efter træningen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: