Rigor mortis - hvad skyldes dødsstivhed?

Hvad skyldes dødsstivhed?

Når levende væsener dør, bliver deres lemmer stive og ubevægelige. Hvordan kan det være, at dødsstivhed eller såkaldt rigor mortis opstår?

22. juni 2015

Musklerne stivner i rigor mortis

Dødsstivhed opstår typisk tre-fire timer efter at døden er indtruffet, når musklernes energilagre er udtømte.

Musklerne bruger energi for at kunne arbejde og trække sig sammen. Men strengt taget foregår det største energiforbrug, når musklerne skal slappe af, mens selve sammentrækningerne ikke kræver energi.

Når kroppens muskler har opbrugt al deres energi, stivner de i en sammentrækning, kaldet dødsstivhed eller rigor mortis, og bliver først bløde og slappe igen efter omkring tre dage, når musklerne begynder at blive nedbrudt.

Muskler er opbygget af fibre med to trådformede proteiner, aktin og myosin, der ligger side om side og kan glide langs med hinanden, så musklen trækker sig sammen. Når døden indtræffer, og musklerne ikke længere forsynes med energi, forbliver aktin- og myosintrådene låst sammen, så musklen stivner.

Livets sidste krampetrækninger fortsætter helt til rigor mortis

Efter selve kroppens død tager det tre-fire timer for rigor mortis at opstå, men faktisk er der stadig liv i enkelte kropsdele i denne periode. Læs mere om liv efter døden her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: