Dine øjne lukker, når du nyser, for at beskytte sig selv mod bakterier. På samme måde som når du prøver at skåne andre ved at blokere for nysets indhold med dine hænder.

© Shutterstock // Aleksandra Suzi

Myte knust: Du kan godt nyse med åbne øjne

Dine øjne lukker sig, når du nyser, fordi kroppen forsvarer sig mod de bakterier, nyset aflader. Myten om at det er umuligt at holde øjnene åbne under et nys, kan dog modbevises.

20. marts 2017 af Stine Delfs

Linn Michelle Teigen Johansen fra Norge har via Facebook sendt os en video med bevis på, at hun har lært sig selv at nyse med åbne øjne:

Ifølge allergiekspert David Huston fra det amerikanske Texas A&M College of Medicine er de lukkede øjne under et nys en automatisk refleks, alle mennesker som udgangspunkt har.

Refleksen er der for at beskytte øjnene mod det, kroppen udskiller gennem næse og mund under nyset.

At bryde refleksen kræver blot lidt træning og viljestyrke - ganske som vores læser, Linn, fra Norge beviser i videoen

Refleksen er ikke obligatorisk

David Huston slår også fast, at det ikke er farligt at have åbne øjne under et nys, hvilket forklarer, hvorfor det med viljestyrke kan lade sig gøre at trodse refleksen:

”At det overhovedet er muligt at nyse med åbne øjne beviser, at det ikke er en obligatorisk handling for kroppen.” 

Dine øjne falder ikke ud af hovedet

David Huston afliver også en anden myte: At trykket fra nyset kan blæse øjnene ud af hovedet, hvis man nyser uden at lukke øjnene.

”Der er meget få til ikke eksisterende beviser på at underbygge disse påstande”, fortæller allergispecialisten.

Selvom der er meget tryk på under et nys, er det ikke kraftigt nok til at rykke rundt på øjnenes placering. Trykket opstår i kroppens mindste blodkar og kan i værste tilfælde føre til blodsprængninger i øjnene eller ansigt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: