nys hvorfor nyser man TOP

Nyset er kroppens yderforsvar

Når mikropartikler angriber dine næsebor, forsøger kroppen at fjerne de indtrængende fjender med et nys. Men noget så harmløst som sollys kan også få ansigtet til at eksplodere i en sky af slim. Vi svarer på spørgsmålet: Hvorfor nyser man?

10. februar 2016 af Mikkel Skovbo

Et nys er kroppens yderste bolværk.

Når fx en forkølelsesvirus eller generende støvpartikler angriber din næse, kanonerer kroppen mikropartiklerne ud med et nys på op mod 65 km/t.

Nyset fungerer i alliance med næsens slimhinde; den fugtige hinde inden i næseborene, der hver dag producerer 1 liter tynd, vandig slim – eller snot. Snottet smører og skyller indersiden af næsen, og luftpresset fra nyset blæser blandingen af slim og mikropartikler ud og væk fra kroppen.

Et nys er en refleks

Næsens portvagter – og dem, der sætter det hele i gang – er cilierne, også kendt som fimrehårene. Når en peberflig eller pollenpartikel trænger ind i næseboret, vibrerer de og aktiverer ansigtets følenerve, trigeminus-nerven.

Den galopperer et signal op til hjernens nysereflekscenter i hjernestammen, som straks langer en ordre ud til ansigts-, hals- og brystmusklerne: Nys nu!

Det hele foregår reflektorisk i det autonome nervesystem, dvs. uden at vi tænker over det. For et nys er netop en refleks eller en automatisk reaktion på en sansepåvirkning.

ACHOO: Lys kan føre til nys

Reflekser har efter alt at dømme også en finger med i spillet, når vi nyser efter at være blevet udsat for et pludseligt, stærkt lys. Det kan ske ske for ca. hver fjerde af os og særligt, når vi kommer fra et mørkt sted.

Syndromet hedder ACHOO (Autosomal Dominant Compelling Helioopthalmic Outburst) eller fotisk lysrefleks, og selvom det ikke står fuldstændig klart for eksperterne, så mener man, at der er tale om en sammenblanding af nervesignaler fra nyse- og pupilrefleksen.

17-35% af os eksploderer i et nys, når vi kigger pludseligt ind i stærkt lys som fx Solens. Procenttallet varierer pga. forskellige undersøgelsesresultater.

Nervebanerne for de to reflekser ligger så tæt op ad hinanden, at nervesignalerne har mulighed for at blande sig sammen. Når øjet er udsat for stærkt lys, løber et nervesignal op til hjernen for at få pupillen til at trække sig sammen. Men hos folk med ACHOO tager signalet en omvej via en forkert nervebane og løber igennem nysereflekscentret på vejen. Det fører til nys.

Der findes dog også dem, der mener, at solnyset – som er arveligt – ikke bare skyldes en biologisk fejl, men kan være forbundet til et særligt gen. Men man har ikke lokaliseret det endnu.

Nys bærer snotpartikler via slimsky

Uanset om man taler om et solnys eller et almindeligt nys, så står det klart, at nys også er smittebærere, der kan fragte patogener fra person til person.

På Massachusetts Institute of Technology (MIT) har forskere udviklet en matematisk model for nys og har opdaget at den såkaldte “nyseky” er med til at bære særligt de små snotdråber meget langt.

Snotdråberne svæver på nyseskyen og søger oftest opad, hvilket får dem suget ind i ventilationssystemer i fx kontorer, hospitaler og passagerfly.

Oplev en nyseky i superslow her:

Fra nys til prutter, kløe og tissetrang

Bliv klogere på mange af kroppens andre daglidagsfunktioner på VORES SIDE OM KROPPEN

Oldnordiske nys

Foto: Tiago Correia50055

At ”nyse” stammer fra det oldnordiske ”HNJÓSA”, der formentlig er et lydefterlignende ord. Vikingernes nys lød altså nogenlunde ligesom i dag.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: