Brendan Marrocco

Organdonation: En krop giver liv til 8 andre

Organdonation: En enkelt organdonor kan redde helt op til otte andre patienter ved at levere et nyt hjerte, en lunge, nyre, lever, bugspytkirtel eller et komplet tarmsystem. Selv hænder og et helt ansigt kan ende på en ny krop.

1. juli 2013 af Gorm Palmgren

Lægernes arbejdsgang

I det øjeblik lægerne erklærer en organdonor hjernedød, monterer de respirator og andre apparater for at holde åndedræt og hjerteslag i gang under transport til operationsbordet.

Med en sav åbner lægerne kroppen hele vejen fra halsen og ned til skambenet. De nedkøler lynhurtigt organerne til ca. 4 °C ved at sprøjte en iskold saltopløsning ind i blodårerne, så den fortrænger det varme blod.Kulden får hjertet til at holde op med at slå, og åndedrætsudstyret slås fra.

Et hold af læger begynder straks at fjerne alle organer på én gang. De skærer hurtigt lunger og hjerte fri, mens de fjerner leveren, bugspytkirtlen og tarmene samlet uden at adskille dem, ligesom det sker med nyrer.

Når lægerne har taget organerne ud, skylles de igennem med iskolde opløsninger, der sikrer, at organerne kan holde sig længst muligt. Nyrerne kan opbevares i op til to døgn, mens lunger og hjerte skal ind i en anden krop inden for 4-6 timer.

Læger udnytter liget

Når et organ bliver tilgængeligt, og vævstypen matcher med en patient på ventelisten, bliver han kontaktet og skal indfinde sig på hospitalet inden for 1-2 timer. Patienten lægges i narkose, og når det nye organ er ankommet, åbner lægerne for bughulen eller brystkassen.

Organet lægges til rette på sin nye plads, og når dets blodårer er syet sammen med patientens, og det gennemstrømmes med varmt blod, går det i gang med sin vante opgave.

Donér din krop

I flere EU-lande er man automatisk donor, hvis man ikke fravælger det. I andre lande - fx Danmark - skal man melde sig til donorregisteret.

Selv i døden banker hjertet

Et bankende hjerte er selve symbolet på livet, men alligevel kan lægerne erklære patienter døde, selvom hjertet stadig slår. Det sker i de tilfælde, hvor patienten er hjernedød, fordi al hjerneaktivitet er ophørt og aldrig vil kunne genetableres.

Hjertet fortsætter med at slå, fordi dets muskelceller har eget kontrolcenter, som genererer elektriske nervesignaler, der får dem til at trække sig rytmisk sammen, og fordi patienten ligger i respirator, som holder åndedrættet i gang. Hjerneaktiviteten er ophørt, da hjernens nerver er døde efter iltmangel efter fx en blodprop eller en hjerneblødning.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: