nb_u20 dadbod

Stenalderfolk ville tryne moderne mænd

Den utrænede mand har fået renæssance på de sociale medier under begrebet dad bod (akronym for “far-krop”). Ifølge forskerne ville de moderne sofakartofler ligne børn sammenlignet med deres egne forfædre.

12. maj 2015 af Carsten Nymann

Skulle du en dag støde på en 5.000-10.000 år gammel forfader, gør du formentlig klogt i at træde et skridt til siden.

Hvad angår knogler, muskler og udholdenhed vil den gennemsnitlige moderne mand, hvis statur på det seneste er blevet døbt ”dad bod” (far-krop), være fuldstændig chanceløs i en direkte konfrontation.

Ifølge amerikanske forskere blegner selv veltrænede atleter nemlig i sammenligning med jægere, samlere og agerbrugere fra vores nærmeste fortid.

Alle var terrænløbere

Alison Macintosh fra Cambridge Universitet har sammenlignet laserskannede lårbensknogler fra arkæologiske fund med nulevende mænd og kvinder.

Hun konkluderer, at en helt almindelig, gennemsnitlig, mandlig jordbruger for 7.300 år siden havde en fysik, der tilsvarer dagens atleter inden for disciplinen terrænløb.

Jæger-samlere var de rene monstre

Ifølge Macintosh’ kollega Colin Shaw fra universitetets Phenotypic Adaptability, Variation and Evolution Research Group bliver billedet endnu mere udtalt, hvis vi kigger længere tilbage i tid.

Jæger-samlere, som levede for 30.000-150.000 år siden, vandrede over store afstande med masser af oppakning og var ifølge Shaw langt stærkere end nutidige løbere:

“Sammenlignet med os, var folk dengang de rene monstre. Hvad vi ser i dag er ganske ynkeligt”, konkluderer han i en rapport om emnet.

Vores slappe krop er forældet

Alison Macintosh bemærker, at det netop var overgangen fra jæger-samler-samfund til agerbrug i Centraleuropa, som satte gang i det gradvise forfald frem mod nutidens “dad bod”:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: