Ventriloquist

Taler en bugtaler virkelig med maven?

En bugtaler taler helt normalt. Læs her hvordan han snyder os.

29. august 2011

Bugtaleri er ren illusion. I virkeligheden taler bugtaleren helt normalt gennem strubehovedet og munden, men bevæger bare ikke læberne.

Han har næsten altid en dukke ved sin side, og når den samtidigt bevæger munden, snydes publikum til at tro, at det er dukken, som taler. Det skyldes, at menneskets høresans har svært ved at retningsbestemme lyde.

Når man hører noget, ser man sig derfor om efter det, der har frembragt lyden. For hjernen giver det mening, at det er dukken, der taler, fordi den bevæger munden. Bugtalerens opgave er altså at henlede opmærksomheden på dukken og holde sine læber i ro.

Det er udfordrende ved labiale lyde, fx b, som frembringes af læberne. De må erstattes af lignende lyde, der ikke kræver brug af læberne. “Banjo” erstattes med “ganjo”, som hjernen derefter selv oversætter til “banjo” for at skabe mening.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: