Athlete

Ti opkaldte dele af kroppen

Læger, anatomer og en græsk sagnhelt har alle lagt navn til små og store dele af den menneskelige krop. Læs her om ti dele og dem de er opkaldt efter.

19. januar 2011 af Lars Thomas

Hvert eneste lille fremspring, nervetråd og krølle på det menneskelige legeme har sit eget navn, som læger og sygeplejersker må bryde deres hjerner med at få lært.

De fleste har fået navn efter deres størrelse og placering, men der er også en hel del, der er opkaldt efter personer – for det meste tidligere tiders læger og anatomer, men sagnhelte og bibelske personer har også lagt navn til dele af din krop.

1. Akillessenen

Den store sene, der forbinder hælen og lægmusklerne. Opkaldt efter den græske sagnhelt Akilleus.

2. Adamsæblet

. Fremspringet foran på halsen. Opkaldt efter Adam i Bibelen.

3. Brocas område

Et talecenter i hjernen. Opkaldt efter den franske læge Paul Broca (1824-1880).

4. Darwins tuberkel

Et fremspring på kanten af øret. Opkaldt efter den engelske naturforsker Charles Darwin (1809-1882).

5. Eustakiske rør

Forbindelsen mellem svælget og mellemøret. Opkaldt efter den italienske anatom Bartolomeo Eustachi (1514-1574).

6. Golgi-apparatet

En struktur der findes i det indre af de fleste celler. Opkaldt efter den italiensk læge Camillo Golgi (1843-1926).

7. Henles slynge

En del af nyren. Opkaldt efter den tyske læge Friedrich Henle (1809-1885).

8. Langerhanske øer

Specielle celler i bugspytkirtlen. Opkaldt efter den tyske fysiolog Paul Langerhans (1847-1888).

9. Purkinje-celler

Særlige celler i hjernen. Opkaldt efter den tjekkiske anatom Jan Purkyné (1787-1869).

10. Wormske knogler

Ekstra knogler, der kan opstå i kraniet. Opkaldt efter den danske læge Ole Worm (1588-1655).

Kilder: Nationalencyklopædien en.wikipedia.org: Human anatomy www.innerbody.com

www.human-anatomy.net

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: