Tynd luft og kulde slanker

Det lyder for godt til at være sandt. Har man for meget fedt omkring mave og hofter, er alt, hvad man skal gøre, at aktivere nogle bestemte celler,­ som forbrænder det overflødige fedt. Snart efter er man af med sit irriterende bildæk – plagsomme joggingture og besøg i fitnesscenteret er en saga blot.

Visionen har indtil for nylig lydt som ren fantasi, men nye forskningsresul­tater tyder på, at den kan blive virkelighed. Vidundercellerne, de såkaldte brune fedtceller, findes nemlig – i modsætning til hvad man hidtil har troet – ikke kun hos børn og unge, men også hos voksne.

Stofskifteekspert Stephan Herzig fra Deutsches Krebsforschungszentrum i Heidelberg ser store perspektiver i det brune fedt. For ganske vist er der endnu ikke dokumenteret en direkte sammenhæng mellem brune fedtceller og overvægt hos mennesker. Men hos mus har forskere kunnet reducere kropsvægten ved hjælp af netop disse celler. Der ­tegner sig dermed en helt ny medicinsk strategi, der stræber mod at øge energiforbruget i stedet for at tøjle appetitten.

Vi kan ikke få brændt energien af

De velkendte hvide fedtceller oplagrer det fedt, som vi optager gennem maden. Fedtet udgør et energidepot, som vi kan bruge, når vi skal være fysisk aktive. Det har mennesket været gennem det meste af sin udviklingshistorie, men i de vestlige industrilande er den tid for længst forbi. Her venter de hvide fedtceller forgæves på besked om at frigive deres ­depot til kroppen, og fedtet bliver derfor aldrig brændt af. Resultatet kender vi kun alt for godt: deller på maver og ­hofter, alt for brede baller og lår.

Det brune fedt opfører sig helt anderledes. Hos voksne sidder det i små ­klumper over kravebenene, langs med rygsøjlen og omkring nyrerne – og ­mellem de hvide fedtceller, har forskere netop opdaget. Cellerne blev først fundet hos spædbørn, der bruger dem til at producere varme, når de fryser. Brune fedtceller lagrer altså ikke fedtet i traditionel forstand, men forbruger i stedet fedtet fra de hvide celler ved at “fyre energien direkte ud gennem skorstenen”, som Herzig udtrykker det. Deres brune farve skyldes netop, at de er tungt læsset med mitokondrier, cellernes kraftværker, som består af jernholdige proteiner.

Desværre aftager mængden af brunt fedt, når vi vokser op. Tabet er mindst hos slanke kvinder og kraftigst hos ældre, overvægtige mænd – et tydeligt tegn på fedtets gunstige egenskaber. Der er dog endnu ikke fuldt overblik over, hvor meget brunt fedt der bliver tilbage hos voksne. Men det faktum, at det overhove­det er til stede, er heller ikke nok til at give en slankende effekt. For ganske vist rækker 50 gram brunt fedt ifølge professor Alexander Pfeifer fra universitetet i Bonn til at slippe af med fem kilo hvidt fedt om året – men kun hvis det bliver aktiveret. Derfor arbejder forskerne på dels at forvandle hvidt fedt til brunt, dels at fyre op under de små kraftværker.