Gravity

Vægtløshed er gift for vores celler

Bakterier boltrer sig i vægtløshed og angriber den menneskelige organisme hårdt.

Apolloastronauter bliver syge

En feber kommer altid ubelejligt, men for astronaut Fred Haise er timingen den værst tænkelige.

På rejsen mod Månen ombord på rumskibet Apollo 13 har han i april 1970 netop oplevet eksplosionen i ilttanken og hørt kollegerne James Lovell og John Swigert kalde til kommandocentralen: "Houston, vi har haft et problem."

Nu sidder han i en improviseret redningsbåd, det lille månelandingsfartøj Aquarius. Han er bleg og omtåget, og det svier, når han tisser.

Fred Haise er blevet smittet med bakterien Pseudomonas aeruginosa, og dens angrebstogt fortsætter fra blæren til nyrerne.

På Jorden udgør bakterien kun et problem, hvis man i forvejen er svækket. Men i rummet får den på mystisk vis overmandet den toptrænede NASA-astronaut.

Fred Haises tilfælde er langtfra enestående. Allerede i 1950’erne opdager lægerne en bekymrende tendens: 15 af de første 29 apolloastronauter bliver syge kort efter landingen.

Kroppen påvirkes af vægtløsheden

Kroppen tåler tilsyneladende dårligt at opholde sig i vægtløshed.

Knogler og muskler svinder ind, hjertet bliver svagere, synet dårligere, og til forskernes store forbløffelse viser det sig, at hver eneste af kroppens 50 billioner celler vender forandret tilbage efter en rejse i rummet.

At kroppen reagerer voldsomt på vægtløshed, er ikke så mærkeligt.

Livet på Jorden

Livet på Jorden har siden begyndelsen for cirka 3,6 milliarder år siden aldrig oplevet andet end en konstant tyngdeacceleration på 9,8 m/s2, hvilket populært kaldes en påvirkning på 1 g.

Planter har små sensorer i hårrødderne, som mærker trykket fra tyngdekraften, hvilket får rødderne til at gro nedad.

Endnu har forskerne ikke fundet en lignende mekanisme i celler fra dyr. Men forsøg har vist, at blandt andet immunceller, hjerneceller og stamceller begynder at danne nye, anderledes proteiner i vægtløshed.

Hvorfor det sker, ved forskerne ikke med sikkerhed. Men en anerkendt teori går på, at cellemembranens små hulrum, caveolaerne, retter sig ud, når tyngdekraften slipper taget i cellens skelet.

Receptorer i cellemembranen begynder dernæst at sende forkerte signaler til resten af cellen, som går i gang med at producere anderledes proteiner.

Vores gener indeholder en manual, som beskriver, hvilke proteiner kroppens celler skal bygge. Forskerne mener derfor, at selve måden, arvematerialet i generne aflæses på, forandres i vægtløshed.

Bakterier stortrives i rummet

Uden tyngdekraftens påvirkning ændrer bakterier, som er encellede organismer, sig også fundamentalt.

Forskere sendte i 2006 bakterien Pseudomonas aeruginosa, som var årsagen til Fred Haises sygdom, samt salmonellabakterier ud i rummet.

Da forskerne efterfølgende undersøgte de sygdomsfremkaldende bakterier i mikroskopet, fik de et chok. Bakterierne havde udviklet sig til aggressive superdræbere, som delte sig ekstremt hurtigt.

Opdagelsen forklarer, hvorfor Fred Haise i 1970 blev dårligere og dårligere på den fire dage lange returrejse mod Jorden.

I bakspejlet viste eksplosionen i ilttanken sig at have været held i uheld – havde Fred Haise ikke været på vej tilbage mod en planet med antibiotika, havde han måske ikke overlevet.

For ikke alene boltrer bakterier sig i vægtløshed. Forsøg viser også, at immunforsvaret bliver svækket.

Fodfolket i immunforsvaret, lymfocytterne, har til opgave at fordrive ubudne virus og bakterier fra kroppen. Men i vægtløshed har de svært ved at dele sig, og det betyder, at vores indre kamptropper sløves.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: