chimpanse eating

Vi har alle en favorithånd

Engang troede forskerne, at mennesket var den eneste art, som foretrak at bruge den ene side af kroppen. Men de seneste år har afsløret talrige eksempler på dyr, der gør det samme. Nu er de store spørgsmål, hvornår i fortiden og ikke mindst hvordan sådan en særhed kan være opstået.

28. marts 2011 af Rasmus Kragh Jakobsen

I mange årtier har forskerne troet, at vi mennesker var alene om at have en udpræget præference for at bruge højre hånd og en asymmetrisk hjerne med forskellige arbejdsopgaver i højre og venstre halvdel. Da både vores sprog og højrehåndens finmotorik er særegne for os, og da begge dele styres af venstre hjernehalvdel, har forskerne oven i købet kædet opdelingen af hjernen sammen med oprindelsen af menneskets slægt, Homo.

Men i de seneste år har forskerne samlet et imponerende katalog over dyr, der i deres daglige adfærd foretrækker den ene side, og alt tyder på, at en asymmetrisk hjerne er vidt udbredt i dyreriget.

Egenskab fra oldgammelt hvirveldyr

Eksemplerne tæller dyr fra alle grupper af hvirveldyr, og ifølge forskere som neuropsykologen Giorgio Vallortigara fra University of Trento, Italien, og adfærdsbiologen Lesley Rogers fra University of New England, Australien, kan denne egenskab stamme helt tilbage fra en fælles forfader til hvirveldyrene for omkring en halv milliard år siden.

“Det er meget sandsynligt, at det begyndte i et oldgammelt hvirveldyr, så vi i dag ser asymmetriske hjerner hos krybdyr, padder, fugle og pattedyr. Og det ser ud til, at opdelingen af funktioner er ens,” siger Giorgio Vallortigara.

Snarere end at være opstået pludseligt i menneskets udviklingslinje viser de nye fund, at hvirveldyrhjernen sandsynligvis meget tidligt blev specialiseret i to dele. Og i et endnu bredere perspektiv viser den vide udbredelse af en asymmetrisk hjerne, at hjernen formentlig fungerer bedst, hvis den er lidt asymmetrisk, så det med andre ord er en evolutionær fordel at have hjernen organiseret på denne måde.

Hver side har eget kontrolcenter

Hjernen er ligesom kroppen organiseret i to halvdele, der tager sig af sanseinput fra henholdsvis højre og venstre side af kroppen. Dog spejlvendes nervebanerne undervejs, så venstre hjernehalvdel håndterer højre side, mens højre hjernehalvdel tager sig af venstre side. Og netop i de seneste år har forskerne observeret talrige eksempler på dyr, som, når de foretager sig bestemte ting, helst altid gør det med enten den højre eller den venstre side af kroppen.

Mange af eksemplerne gælder den daglige fødesøgning, og forskerne har hos både fisk, krybdyr og padder observeret en præference for at snappe mad på dyrenes højre side, dvs. i højre synsfelt og under kontrol af venstre hjernehalvdel. Også mange fugle leder primært efter maden med højre øje og pikker fortrinsvist efter mad på deres højre side. Faktisk opdagede Lesley Rogers helt tilbage i 1970’erne, at man kan injicere et kemisk stof i venstre side af hjernen på kyllinger, der gør dem ude af stand til at skelne korn fra småsten, men når det samme stof injiceres i højre hjernehalvdel, er det uden effekt.

Hos de fleste papegøjearter ser man en stærk præference (helt op mod 90 procent af individerne) for at bruge venstre fod til at samle en ting op med og holde fast om den, mens de bruger næbbet til at bearbejde den. For papegøjerne er næbbet det vigtigste organ til at manipulere genstande med og kan sammenlignes med vores højre hånd, mens den venstre fod er som vores venstre hånd.

Interessant nok finder man kun denne præference for den ene fod hos fugle, der bruger fødderne til fødesøgning. Man har fx sammenlignet duer, der “bare” bruger fødderne til at gå, med høns, som skraber efter mad med fødderne, og testet, hvilken fod de brugte til at fjerne et stykke tape på næbbet. Duerne brugte begge fødder lige meget, mens høns tydeligvis foretrak at bruge højre fod.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: