© Shutterstock

Levealderen kan stige til over 90 år i 2030

Kurven for mænd og kvinders levealder bliver ved med at stige. Og en pige, der bliver født i Sydkorea i 2030 forventes at leve, indtil hun er 90,8 år. Det viser en ny stor undersøgelse, der har kigget på levealderen i 35 lande.

23. februar 2017 af Karine Kirkebæk

Mænd og kvinder bliver ældre end de gør i dag, og en levetid på 90 år vil være normalt i 2030. 

Det viser en ny undersøgelse, der har samlet og analyseret store mængder data omkring levealder i 35 lande.

Sydkoreanske kvinder vil opleve den største stigning i deres alder. I 2030 er der en 50% sandsynlighed for, at de bliver over 90 år.

Hos mændene er ungarerne de store højdespringere. De vil i gennemsnit blive ca. 7 år ældre end i dag.

Danmark er også med i top 10 over de lande, som forventes at få den største stigning i gennemsnitslevetid. Kvinderne ligger på en 10. plads og mændene på en 6. plads.

Grafen viser forventet ændring i levealderen for mennesker, der er født i 2010 og 2030. De røde prikker angiver medianen – ikke gennemsnittet. 

© The Lancet

Bedre kost hæver alderen 

Piger, der bliver født i Sydkorea i 2030, har den længste forventede levetid med hele 90,8 år.

I Europa var den største ændring at finde hos franske kvinder med en gennemsnitsalder på 88,6 år og schweiziske mænd med næsten 84 år. 

Forventet levealder for kvinder i 2030.

© The Lancet

Forventet levealder for mænd i 2030.

© The Lancet

“Vi får hele tiden at vide, at vi er ved at nå grænsen for menneskers levealder. Men jeg tror ikke engang, at vi er tæt på den øvre grænse – hvis der er en,” siger professor ved Imperial College London’s school of public health, Majid Ezzatim til The Telegraph.

Forklaringerne på den øgede levetid er flere og skyldes bl.a. et forbedret sundhedssystem, lavere BMI og blodtryk, bedre kost – og mindre rygning blandt kvinder.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: