Lady Gaga, Beyoncé og Christina Aguilera er kun tre blandt mange popskønheder, der i disse år tilsyneladende skamløst spiller på sex og nøgenhed. På nettet får stjernerne følgeskab af en lang række mennesker, der ugenert optræder pornografisk foran webkameraet. Et stort publikum pirres, og mange synes at have fået et mere afslappet forhold til nøgenhed.
Og så måske alligevel ikke. For selv om udbuddet af lir og porno er stort, har det moderne menneske på ingen måde “løsrevet sig fra den følelse, som mennesket har haft, lige siden det blev smidt ud af paradiset,” skriver den tyske socialforsker Anja Lietzmann i sin doktorafhandling om blufærdighed og skam.
De fleste mennesker kan få hjertebanken bare ved tanken om at klæde sig af foran andre mennesker. Ingen ville kunne få sig selv til at gå nøgen på arbejde eller i supermarkedet. Og for mange rækker blufærdigheden endnu videre.
En ny, dansk undersøgelse viser, at 15 pct. af teenagepigerne aldrig har idræt, fordi de er flove over at gå i bad. Og af de piger, som trods alt vælger at gå i bad, synes en tredjedel, at det er flovt. Ifølge idrætsforsker Jesper von Seelen fra Syddansk Universitet er modviljen mod at tage bad sammen med andre voksende.
Sociologen Gerhard Schulze fra universitetet i Bamberg i Tyskland anser blufærdigheden for at være universel.
Fx er ateister lige så blufærdige som religiøse mennesker. Kvinder synes dog generelt at være mere blufærdige end mænd, og unge mennesker tilsvarende mere blufærdige end børn og ældre mennesker.
Selv i frigjorte kulturer som de europæiske er blufærdigheden udbredt. Vi taler nødigt om erektionsproblemer eller manglende sexlyst. Og bølgerne går højt, når mennesker ved security check i lufthavne nu bliver udsat for de såkaldte nøgenskannere, hvor sikkerhedspersonalet kan se igennem deres tøj.
Landbrugsredskabet her er 2700-2800 år gammelt. Uden vores blufærdighed var vi formentlig aldrig begyndt at dyrke jorden.
Schulze tolker ubehaget som “tab af menneskeværdighed”. For det, der sker omkring nøgenskanneren, er en asymmetri, som udløser skam, fordi den ene part må blotte sig for den anden. Flypassageren bliver studeret af en medarbejder, som sidder i en kabine, skjult for passageren. Mens det foregår, er det let at forestille sig, hvilke kommentarer der kan lyde inde i kabinen:
“Hold kæft, en bodegamuskel!” “Prøv lige at se de der hængepatter!” Selv hvis alt foregår sobert, er magtforholdet mellem passager og medarbejder stadig asymmetrisk. Og det får blufærdigheden til at blusse.
Mangler du en gave til fødselsdagen?
Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 279,00.
Læs mere om gaveabonnement
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.