Jordlag er vinduer til fortiden

Jordlag kan fortælle en masse om perioden, som Ardi levede i.

Den unikke geologi i Awash-området gør, at mange fossiler er blevet skubbet op og eroderet fri.
T. White/Discovery Channel
Den unikke geologi i Awash-området gør, at mange fossiler er blevet skubbet op og eroderet fri.

Ardipithecus ramidus blev fundet i et seks-otte meter tykt jordlag, der utroligt heldigt er klemt inde mellem asken fra to forhistoriske vulkanudbrud. Vulkansk aske kan tidsbestemmes med en nøjagtighed på bare 5000 år ved at måle på forholdet mellem to isotoper af argon.

Det viser sig, at askelagenes alder ikke er til at skelne – begge er 4,4 millioner år gamle. Det vil sige, at alle fossiler i Ardis lag hidrører fra en snæver periode på højst 10.000 år og måske blot et par århundreder.

Det er altså tænkeligt, at alle de fossiler, der er fundet af Ardipithecus ramidus, stammer fra nogle få generationer.

Svin fortæller historie

Dateringen bekræftes yderligere af mange af de dyrearter, der er fundet sammen med Ardi, eksempelvis svin. Man kender evolutionshistorien for svin særdeles godt, og derfor er det muligt at placere de fossile svine­knogler inden for en ret begrænset periode. Endelig har Jordens poler byttet plads med jævne mellemrum. Det kan aflæses i jordlagene, og denne dateringsmetode stemmer også med de øvrige.

Ardis lag er langtfra det eneste, som er fundet i området. Awashfloden ligger på et sted, hvor kontinental-pladernes bevægelser betyder, at Afrika gennem de seneste 25 millioner år er sprækket på langs hele vejen ned til Mozambique. I den proces skubbes for længst begravede sedimenter langsomt op til overfladen, hvor regn, vind og floder eroderer de gamle fossiler frem. Samlet er der blotlagt 14 fossilrige lag, hvor det øverste er 80.000 år gammelt, mens det nederste har en alder på omkring seks millioner år.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.