Jordlag er vinduer til fortiden

Ardipithecus ramidus blev fundet i et seks-otte meter tykt jordlag, der utroligt heldigt er klemt inde mellem asken fra to forhistoriske vulkanudbrud. Vulkansk aske kan tidsbestemmes med en nøjagtighed på bare 5000 år ved at måle på forholdet mellem to isotoper af argon.

Det viser sig, at askelagenes alder ikke er til at skelne – begge er 4,4 millioner år gamle. Det vil sige, at alle fossiler i Ardis lag hidrører fra en snæver periode på højst 10.000 år og måske blot et par århundreder.

Det er altså tænkeligt, at alle de fossiler, der er fundet af Ardipithecus ramidus, stammer fra nogle få generationer.

Svin fortæller historie

Dateringen bekræftes yderligere af mange af de dyrearter, der er fundet sammen med Ardi, eksempelvis svin. Man kender evolutionshistorien for svin særdeles godt, og derfor er det muligt at placere de fossile svine­knogler inden for en ret begrænset periode. Endelig har Jordens poler byttet plads med jævne mellemrum. Det kan aflæses i jordlagene, og denne dateringsmetode stemmer også med de øvrige.

Ardis lag er langtfra det eneste, som er fundet i området. Awashfloden ligger på et sted, hvor kontinental-pladernes bevægelser betyder, at Afrika gennem de seneste 25 millioner år er sprækket på langs hele vejen ned til Mozambique. I den proces skubbes for længst begravede sedimenter langsomt op til overfladen, hvor regn, vind og floder eroderer de gamle fossiler frem. Samlet er der blotlagt 14 fossilrige lag, hvor det øverste er 80.000 år gammelt, mens det nederste har en alder på omkring seks millioner år.