Neandertalerne havde aflange hjerner hele livet

Neandertaleres hjerner var lige så store som moderne menneskers, og vores nære slægtninge var slet ikke dumme. Men ny forskning viser, at menneskehjernens udvikling i det første leveår adskiller sig fra hjerneudviklingen hos både neandertalere og chimpanser.

Neandertalere blev født med aflange kranier, og det gør mennesker også, hvilket er en fordel for kvinden under fødslen. Men allerede i det første leveår ændrer menneske­hjernen facon, så hjernen bliver mere rund og kugleformet, hvilket den vedbliver at være livet igennem. Væksten sker især i isselappen øverst i hovedet, i tindingelapperne over ørerne og i lille­hjernen i bunden af hjernen, viser analysen fra Max-Planck-Institut für evolutionäre Anthropologie i Leipzig, Tyskland. De hjerne­dele, som udvides hos nyfødte børn, i takt med at hjernen bliver rund, forbindes med vores evner til bl.a. at skabe abstrakte forestillinger om det miljø, vi lever i.

Forskerne mener, at det evolutionære skift fra den klassiske hjerneudvikling, som kendes fra både chimpanser og neandertalere, til den unikke udviklingsproces hos nyfødte mennesker kan have forbedret vores mentale og intellektuelle evner og givet os en fordel i konkurrencen med neandertalerne.